FORSIDE
  NYHEDER
  PROFIL
  REFERENCER
  BOLIG
  SKOLE
  IDRÆT
  KULTUR
  ERHVERV
  LICITATIONER
  JOB
  KONTAKT

Sommerhus v. Skaven Strand

Det har været os påliggende, at skabe et hus der er moderne og gennemtænkt med henblik på funktionalitet og brugsværdi i det daglige liv. Huset er desuden disponeret så det tilbyder en række herlighedsværdier i hverdagen, som er med til at give huset dets identitet.

Ankomsten til huset sker via en stor overdækket carport med yderligere adgang til værksted og afskærmet renovation. Entreen står i åben forbindelse med en opbevarings-/arbejdsniche og stuen og fremstår som et gennemlyst og venligt rum, som leder naturligt videre ind i huset. I tilknytning til entreen er der desuden et ordentligt gæsteværelse og et gæstebad/toilet. 

Husets vigtigste rum bliver det store køkken/alrum med både sofaniche, spiseplads og et elegant tilpasset køkken. Store ovenlysvinduer forstærker gennemlysningseffekten og er med til at fastholde rummets venlige natur. På husets tag anlægges en vinterhave, hvor grønt og blomster får unikke betingelser, ligesom sæsonen forlænges markant.

Husets udearealer primært fastholdes som naturgrund, men med en stor og rummelig terrassebelægning rundt om huset. Dette vil naturligt skabe en række gode terrasseforhold, så man kan udnytte de sene sommeraftener. 

Bygherre:
-
 
Adresse:
Ålevej, Skaven Strand, 6880 Tarm

År:
2008

Areal:
212 m²

Rådgivningsydelser:
Arkitekt & ingeniør